Victor Qvistorff (1882-1953)

Victor Qvistorff blev født 1883 i Århus, hvor han gjorde karriere som forretningsmand og samtidig malede som hobby. Han var således autodidakt maler, men fik i 1921 antaget et maleri på Charlottenborgudstillingen med succes. Fra 1924 valgte han derfor at være kunstner af profession, tilmed på opfordring af L.A. Ring og H.A. Brendekilde. V. Qvistorff valgte mange forskellige typer motiver til sine malerier, udført i en let impressionistisk stil, men det var skibsbillederne, der blev hans gennembrud. Dette skete i 1931, da han blev introduceret som marinemaler i det maritime månedsskrift Vikingen. Her præsenteredes han som mester for de kommende forsider i 1932, og han specialiserede sig herefter som marine- og skibsportrætmaler.


Victor Qvistorff: Havneparti med dampskib på en solskinsdag. Sign. V. Qvistorff 1939. Olie på træ. 25×32,5 cm.
https://bruun-rasmussen.dk/m/lots/0866B7A739DE



V. Qvistorff udførte malerier, både for rederier og søens folk. Blandt andet malede han et større antal skibsportrætter af nybygninger til ØK, J. Lauritzen, DFDS og B&Ws skibsværft. Til kaptajner, styrmænd og matroser malede han mindre marinebilleder, som han kaldte frimærker. De ofte prosaiske motiver fandt V. Qvistorff ved at sejle rundt i forskellige havne med bugserbåde eller i egen motorbåd. Han fik i øvrigt tilnavnet ”mønjemaleren”, fordi han var fascineret af rustpletterne på skibsskrog. Adskillige malerier blev derfor ikke købt af rederierne, men fandt private købere, hvis kunstsyn ikke blev forstyrret af de mønjerøde arealer. Han var meget produktiv, og før sin død i 1953 nåede han at male omkring 6.000 malerier


Victor Qvistorff: Marine med sejlskibe i gråvejr. Sign. V. Qvistorff 1930. Olie på papir monteret på træ. 17×22,5. - Bruun-Rasmussen


Links

Biografisk leksikon
Wikipedia
Gravsted


Litteratur:
Victor Qvistorff. Günther Brinkhof. Verlag Atelier im Baurnhaus, 134 sider. 

---------------------------------------------

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Johann Neumann (1860-1940)

Carl Emil Baagøe (1829-1902)